Master Coach & Stress Coach

Så lykkedes det mig at få færdiggjort uddannelsen til Master Coach & Stress Coach. Et spændende og (desværre) meget relevant supplement til kropsterapi.

I kropsterapi er der fokus på, at det fysiske og mentale går hånd i hånd. Mentale ubalancer kan sætte sig fysisk og fysiske ubalancer kan sætte sig mentalt. For mig har det derfor været vigtigt at være fagligt klædt på til at kunne vejlede mine kunder på en god og forsvarlig måde, uanset om årsagen til ubalancen bunder i noget fysisk eller mentalt – eller en kombi.

Det har været en spændende rejse (og øjenåbner). Jeg har lært meget – ikke mindst om mig selv.

Set i bakspejlet har jeg i alt for mange år mærket alvorlige stress symptomer på egen krop, men ignorerede dem. De påvirkede mig psykisk og fysisk, og når jeg genkalder mig den dér væmmelige “sitren” i kroppen og alt for mange nætter med dårlig søvn, så er jeg lykkelig for, at jeg – omend noget sent – tog konsekvensen og skiftede bane.

Det eneste positive, som jeg tager med mig fra den tid er erfaringen og glæden over at være et helt andet og bedre sted i dag. Jeg håber meget, at jeg som kropsterapeut – og nu også Stress Coach – kan hjælpe andre i en lignende situation – og helst så tidligt som muligt i forløbet.

Lige netop her vil jeg mene, at det er en “fordel” at have mærket det på egen krop, og HELDIGVIS kan jeg nu sige: ” Been there, done that……..NEVER  wanna go there again!!!!

At deltage i forebyggelse/bekæmpelse af stress er vigtigt for mig, og jeg har gennem flere måneder finpudset forskellige kombi-behandlinger målrettet netop dette.

Kontakt mig endelig, hvis du vil høre mere om, hvad jeg kan tilbyde af forløb og kombi-behandlinger.

Kh

Mari 🙂

Felt